Oprindelse
Fra visdom til fornavn
Sonja er et af de navne, hvor man kan følge rejsen tydeligt: et græsk ord, et helgennavn, en russisk kæleform og til sidst et selvstændigt navn i store dele af Europa.
Det græske ord
Udgangspunktet er det græske ord sophia, som betyder visdom. I den tidlige kristne tradition blev visdom forbundet med Gud, og navnet Sofia blev udbredt i den græsk-ortodokse verden. Den store kirke Hagia Sofia i Istanbul har navnet fra samme ord: den hellige visdom.
Sofja, Sonja og kæleformerne
Fra den ortodokse kirke kom navnet til Rusland, hvor det fik formen Sofja. I russisk har næsten alle fornavne en række kæleformer, som bruges i familien og blandt venner, og Sonja er en af kæleformerne af Sofja. Det svarer lidt til, at en dansk Margrethe kaldes Grete af dem, der kender hende.
Med tiden blev Sonja brugt som et navn i sig selv, også uden for Rusland, hvor folk ikke nødvendigvis kendte forbindelsen til Sofja.
Vejen til Vesteuropa og Norden
I 1800-tallet blev russiske romaner oversat og læst i hele Europa, og flere af de store romaner har en Sonja blandt personerne. Det var med til at gøre navnet kendt, og omkring begyndelsen af 1900-tallet blev Sonja taget i brug i Tyskland, Skandinavien og andre steder. I de nordiske lande er stavemåden med j blevet den almindelige.
Et navn, der begyndte som et ord for visdom, og som blev et kælenavn, før det blev et navn.
Hvor mange hedder Sonja?
Danmarks Statistik opgør hvert år, hvor mange der bærer hvert fornavn, og hvor gamle de er. Dér kan du se, hvor mange der hedder Sonja i Danmark i dag, og hvordan navnet har været brugt gennem årtierne. Tal fra statistikken ændrer sig hvert år, så slå dem op dér frem for at stole på ældre opgørelser.
Forklaringen af navnets oprindelse bygger på den almindelige navneforskning om Sofia-navnene. Lokale traditioner og familiehistorier kan give navnet andre betydninger for den enkelte.